Når der er Jinn på spil

Af: Marie Blæsild, antropolog og kommunikationsmedarbejder hos Center for Integration

En fredag i august, fik vi besøg af en Jinn-ekspert hos Center for Integration. Det sker af og til at de borgere vi forsøger at hjælpe oplever at blive påvirket af ånder, eller ”jinn” som de kaldes blandt muslimer. Derfor havde vi inviteret antropolog Andreas Gadeberg Nielsen til at komme forbi til en snak. Han har forsket i muslimers forskellige tilgange til Jinn i forbindelse med sit speciale og han ville gerne gøre os klogere på fænomenet.

Hvad er Jinn?

Vi mødes rundt om bordet hos Center for Integration, og vores første spørgsmål til Andreas er naturligvis: ”Hvad er Jinn?” Mange af os kender lidt til det i forvejen, men Andreas udbygger hurtigt vores viden.

Han forklarer os, at Jinn bliver nævnt flere steder i Koranen og i hadither (fortællingerne om profeten Muhammeds liv) som en slags væsener, der lever på jorden, skjult for mennesker. Åndetro er et vidt udbredt fænomen, både kulturelt og historisk og findes blandt andet i alle monoteistiske verdensreligioner og således også i Islam. 

Her er dog ikke tale om forfædreånder som man især kender det fra shamanistiske traditioner og naturreligioner, men derimod en separat skabning med overnaturlige kræfter.  Ligesom mennesker, og modsat engle, er Jinn skabt med fri vilje og findes således både i gode og onde udgaver. Djævlen, eller shaytaan på arabisk, er i Islam en Jinn ved navn Iblis som nægtede at bukke for Adam, det første menneske, og dermed brugte sin fri vilje til at trodse Gud. Shaytaans rolle er nu, med hjælp fra andre onde Jinn, at friste mennesker og lede dem på afveje, væk fra deres menneskelige natur som ellers i udgangspunktet stræber mod det gode. En ofte omtalt metode hvorpå Jinn udfører deres forsøg på at vildlede de troende er ved at hviske i deres ører (waswaas). Et fænomen der virker til at være sammenligneligt med hvad de fleste vesterlændinge vil opleve som alt fra almindelige negative tanker og impulser til deciderede tvangstanker, der kan forårsage udadreagerende adfærd.

Jinn – Overtro eller alvor?
Der er mange historier om ondsindede jinn-ånder, som i værste fald besætter deres ofre og driver dem til vanvid. For de fleste muslimer opfattes den slags historier tit som traditionsbåren overtro, der ikke har noget med Islam at gøre.
For andre er jinn-besættelse en alvorlig del af deres hverdag som ofte er forbundet med psykisk sygdom, som fx depression og psykoser og generelt med større og komplekse livskriser hvor livet på den ene eller den anden måde er kørt af sporet.

Et omdiskuteret emne

Andreas har lavet feltarbejde over flere måneder i en by i England. Hans oprindelige fokus var at studere unge og deres håndtering af forskellige livskriser. 

Her viste det sig, at Jinn og sort magi (sihr) ofte var på spil i forhold til både familiekonflikter, psykisk sygdom og svære livskriser. Derfor blev han mere og mere interesseret i emnet, og begyndte at følge muslimer, der gjorde brug af islamiske helbredere.

Andreas fortæller os, at nogle muslimer tror på, at man kan blive besat af Jinn og ramt af sort magi. Derfor opsøger de imamer, eller andre, der har erfaring med denne form for behandling, og beder dem om hjælp til fx at uddrive den besættende ånd. Dette gøres ofte ved at recitere Koranen over den syge og på den måde tvinge den besættende ånd ud. Nogle tager penge for det, andre gør det gratis.

Og så er der de muslimer, der ikke tror på at Jinn kan besætte mennesker, og som ofte tage afstand til hvad der for dem ses som løgnhistorier, kulturelle misforståelser og overtro. Andreas har mødt dem alle. Og han understreger, at det er vigtigt at vide, at muslimer aldrig har været enige på dette punkt, hverken teologisk eller i deres hverdagstro.

Andreas Gadeberg Nielsen er uddannet antropolog med tilvalg i arabisk og islamstudier. Han arbejder til daglig som leder af Frederiksbjerg Ungdomsklub

Jinn forklarer hvorfor

På sit feltarbejde talte Andreas med en flok drenge, hvoraf én af dem oplevede at få kvælningsanfald om natten. Han forklarede det med at det var Jinn, der kom om natten. En anden af drengene slog det op på internettet og sagde så: ”Nej, du lider af søvnapnø”, som er den medicinske diagnose for kvælningsanfald, der kommer, mens man sover. Til sidst blev de enige om, at det måtte være søvnapnø, men at nok var Jinn, der var skyld i det.

Jinn kan altså give en forklaring på hvorfor sygdom eller psykisk lidelse opstår og står ikke nødvendigvis i modsætning til videnskabelige eller medicinske forklaringer.

Men hvordan skal vi som professionelle forholde os til, hvis en borger giver udtryk for at de eller nogen i familien er besat eller påvirket af Jinn? Én ting er at forstå baggrunden og de forskellige opfattelser af Jinn indenfor islam. Noget andet er at skulle hjælpe en person, der har en anden virkelighedsopfattelse end én selv.

Sameksisterende helbredelsessystemer

Flere islamiske helbredere anerkender, at der også kan være psykiske lidelser, der skal behandles af psykiatrien. Et eksempel på dette så Andreas hos en patient han fulgte gennem flere ugers intens åndeuddrivelse. Da det endelig lykkedes at få ånden til at forlade hans krop, lagde helbrederen stor vægt på, at selvom der ikke længere var Jinn på spil, skulle han nu til at arbejde med sig selv som menneske for at holde de onde ånder på afstand. Han skulle holde sin tro (imaan) stærkt og have tålmodighed (sabr) og så skulle han i øvrigt fortsætte med at se sin psykiater, da ånden havde efterladt ham i et ”depressivt stadie”. Hvis han ikke holdt både tro, psyke og moralsk væren stærk, kunne ånden let vende tilbage.

Det perspektiv, anbefaler Andreas at formidle til borgere, der eksempelvis har svært ved at finde frugtbare behandlingsforløb og opbygge tillid til sundhedsvæsnet i forbindelse med psykisk lidelse. Ved at give dem eksempler på, at der findes alternative teologiske udlægninger og muslimske helbredelsespraksisser, uden at presse det ned over hovedet på dem, kan der åbnes for nye perspektiver og nye veje mod helbredelse.

En refleksiv praksis

Et andet råd vi fik af Andreas, var at være nysgerrige. At spørge ind, hvis borgeren selv har fortalt, at de er påvirket af en Jinn. Hvordan begyndte det? Hvad tror du, det er den vil? Hvad kan vi gøre ved det, så du får det bedre? Det kan give et indblik i borgerens tanker og opfattelse af situationen.  Ved at inddrage borgerens forståelse af og sprogbrug om egen sygdom kan vi udvikle et fælles sprog til at tale om familiedynamikker og psykiske og sociale problemstillinger.

En åben og nysgerrig tilgang kan også styrke det relationelle arbejde og være med til at skabe den nødvendige tillid. Mødet med en behandler eller kontaktperson der formår at tage deres kulturelle livsverdener alvorligt, kan være med til at hjælpe flere ind i sundheds- og beskæftigelsessystemet i mere trygge rammer. Den åbne tilgang er således befordrende for at flere migranter vil være modtagelige over for den hjælp de kan få, og derfor hyppigere søger både religiøse og medicinske forklaringer og behandlingsformer, i stedet for fx at foretrække isolation eller kun at ville se en Imam frem for deres læge, når det kommer til psykiske lidelser.

 

 Andreas på besøg hos Center for Integration

En broget flok

Vi er en broget flok hos Center for Integration. Bare rundt om bordet den fredag, var vi én ateist, én spirituelt søgende, én der engang har set et spøgelse og én der tror på magi. Vi abonnerer bestemt ikke på én virkelighedsopfattelse – og det giver os spændende muligheder for at få belyst tingene fra mange forskellige vinkler. Efter et par timers snak med Andreas, måtte vi løsrive os fra en verden af Jinn, faglige refleksioner og nye indsigter. Det var tid til weekend. Men vi tager Andreas’ råd med os ind i arbejdet med at hjælpe vores borgere og holder fast i Søren Kirkegaards citat:

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Vil du vide mere om Jinn? Flere forskere, både danske og internationale, forsker i emnet. I maj blev der afholdt en konference på SDU med titlen “Health, Jinn and the Muslim Body” – og i 2019 udkommer en antologi med samme navn. Her bidrager Andreas Gadeberg Nielsen med en artikel. 

Følg med her: Link til SDU’s hjemmeside 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev