Sådan gør vi

Tilgange

Viden om nervesystemet

Det menneskelige nervesystem har nogle medfødte strukturer, som gør det i stand til at interagere med andre menneskers nervesystemer. Interaktionen med andre nervesystemer er med til at ændre de medfødte strukturer, og som sådan er der for nervesystemet ikke noget indenfor eller udenfor. Daniel Stern har givet os begreber om, hvordan vores nervesystemer interagerer. Hans begreber bygger på årelang udviklingspsykologisk forskning i menneskets første leveår og det nyfødte barns interaktion med nærmeste omsorgspersoner og omverdenen.

Oven på udviklingspsykologien har vi fået mere og mere viden om hjernen og om såkaldte neuroaffektive og neurosekventielle processer, som er helt centrale for følelseslivet og personlighedsdannelsen – herunder viden om den hierarkisk opbyggede og tredelte hjerne.

Vi bruger vores indsigt i det menneskelige nervesystem – herunder hvordan hjernefunktionerne fungerer ved traumer og stressbelastninger – i vores tilgange. Og baseret på denne viden har vi fokus på tilknytning og den enkeltes samspil med omverdenen.